Lisen flytter hjem…

26Dec09

… Til Mor!

De af jer, der har handlet hos os i den sidste uges tid, vil måske allerede opdaget at vi har ændret returadressen, til vores nye lager i Alsønderup ved Hillerød.

Normalt siges det at man må “flytte hjem til mor”, når tingene går skidt – men i vores tilfælde, er det faktisk lige omvendt. Vi har haft et fantastisk år og er for længst vokset ud af vores lagerplads og har længe ledt efter nye græsgange, men uden at finde det helt perfekte.

For kun en måned siden, besluttede vi os for, at vi allerede havde fundet det perfekte sted – en af de store længer, på Mor Alice og hendes søde mand Hans Henrik’s gård. Siden da, er det gået rigtig stærkt og håndværkerne har hamret og boret i døgndrift, for at bringe nyt liv til de gamle stalde

Disse billeder er ca. 10 dage gamle. Lillejuleaften var lokalerne officielt færdige og Mor Alice gav en rundtur på Juleaftens dag, da alle alarmerne var færdiginstalleret.

Mens vi alle har nydt juleand, flæskesteg og konfekt er malingen på gulvene langomt blevet tør – og i morgen, når den sidste familiejulefrokost er overstået, kan vi arbejde alle kalorierne af igen, da det store flyttearbejde skal gå i gang.

Som der også står, under vores leveringsbetingelser kommer vi nok ikke til at leve helt op til vores normale, lovede leveringstider her i mellem jul og nytår, da alt nu er pakket ned og forseglet, med undtagelse er Odd Molly-lageret, der har taget forskud på glæderne og allerede er flyttet.

Vi glæder os til at ekspedere jeres ordrer i det nye år, i nye, lækre lokaler med højt til (hvælvede) lofte, albuerum og hjemlig hygge.

Derudover kan vi også med garanti love, at vi har fundet gode fund i gemmerne, så vi kan tilbyde et brag af et udsalg, så snart vi er kommet på plads.

Vi håber I glæder os, lige så meget som vi gør.



2 Responses to “Lisen flytter hjem…”

  1. 1 Line Weibel (:

    Hej Alle 3!
    lyder rigtig godt, og sikke nogle flotte billeder :D

    Håber i har det godt, & tak for sidst(:

    Knus Line ;b

  2. Hej lille Line,

    Du er jo eksperten på det nye lager – ingen har brugt længere tid i de gamle stalde, end du har med kattene. Frida er nu flyttet over i en af de andre længer i stedet for – jeg tror hun er ganske utilfreds med, at de nye døre ikke har så store huller, som de gamle stalddøre, hvor hun lige kunne snige sig ind. :)

    Selv tak for sidst, fik du nogle gode julegaver?


Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s