Om Forudbestillinger & Efterlysninger…

17Jul12

Nogle ting fra Odd Molly Fall 2012 er allerede udsolgt, under et døgn efter de blev frigivet til forudbestilling på shoppen, så det er derfor vi opfordrer jer til at være hurtige på tasterne, når favoritterne skal sikres :-)

Men udsolgte forudbestillinger, medfører en del spørgsmål fra jer, som vi her vil forsøge at svare på:

Hvordan kan tingene være udsolgt, når det er forudbestillinger?
Når du laver en pre-order eller forudbestilling hos os, lægger du billet ind på de modeller vi har bestilt hjem til levering.

To gange om året, bestiller vi hos Odd Molly.
Når vi bestiller i Februar, bestiller vi Pre-Fall, Fall Classics, Fall og Winter kollektionerne og når vi bestiller i Juli er det Pre-Spring, Spring Classics, Spring og Summer. (Allerede fra næste sæson, bliver navnene dog lettere at overskue nemlig SS og FW (for Spring/Summer og Fall/Winter) SS1, SS2, SS3, SS4, FW1, FW2, FW3 og FW4. Men meget mere om det en anden gang) :-)
Udfra bestillingerne som vi og andre butikker over hele verden laver, får Odd Molly syet kollektionerne.

Da det bliver syet, efter butikkerne har lavet deres ordrer, kan vi derfor som udgangspunkt kun få leveret det vi har bestilt, da der simpelthen ikke er syet mere.
Vi forsøger selvfølgelig at gætte, hvilke af tingene der bliver populære, men nogle gange rammer vi lidt ved siden af, både med hensyn til de mest populære farver og størrelser og derfor kan ting nå at blive helt udsolgt, allerede under forudbestillingerne.

Men hvordan kan I så nogle gange skaffe flere?
Når Odd Molly får syet kollektionerne, producerer de nogle gange lidt ekstra af nogle styles, hvis der er stof til overs.
Når varene kommer på lager – i Fall’s tilfælde er det over 3 omgange (vi ved ikke på forhånd hvilke styles der er i hvilke leveringer, men tommelfingerreglen er at de simple ting – som underkjoler med videre kommer først og de avancerede, som jakker og frakker kommer sidst) kigger Odd Molly’s centrallager i Stockholm på, hvad de har tilbage og de ting kan vi så få lov til at købe.
Så derfor er det en rigtig god idé, at fortælle os allerede nu, hvis der er noget du er på jagt efter. For så ligger vi på lur, lige så snart lagerlisterne fra Stockholm bliver frigivet.

Men nogle gange får I flere ting, allerede inden det er kommet på lager?
Fra tid til anden får vi tilbudt ekstra varer, når Odd Molly har en butik der har svært ved at betale det de har bestilt. Så er varene i udbud og vi kan få lov til at overtage nogle af deres bestillinger og derfor kan vi pludselig have ekstra af en ellers udsolgt forudbestillingsvare, som ikke er på lager endnu.

Så eftersøg hos os, så tidligt som muligt. Så ser vi, om vi kan skaffe tingene hjem til dig.

Hvad er sværest at skaffe?
De største størrelser er ofte de sværeste at finde. Mange butikker bestiller ikke særligt mange – og nogle slet ingen – af de største størrelser og de er derfor sværest at opstøve. Dertil kommer, at Odd Molly selvfølgelig kan få stoffet til at række længere, ved at sy små størrelser til deres lagervarer og det er derfor sjældent de store størrelser, der er i udbud efter leveringen.

Vi forsøger at balancere vores indkøb efter de størrelser, der er størst efterspørgsel efter – men det er altid en god idé at være hurtig med forudbestillingerne, hvis du bruger en 3’er eller 4’er, da de er sværest at skaffe hjem senere hen – og du kan have svært ved at finde dem i butikkerne.

Kan jeg eftersøge ting, der ikke er Forudbestillinger?
Ja, selvfølgelig kan du det.
Vi får mange efterspørgsler hele tiden og forsøger at skaffe dem hjem fra Stockholm, men kan som regel ikke skaffe ting der er mere end et år gamle, da Odd Molly selv sælger ud af de helt gamle styles i deres lagersalgsbutik og derfor ikke længere har dem på lageret.

Hvis der er noget du eftersøger, kan du sende os en e-mail eller skrive her i kommentarfeltet :-)



No Responses Yet to “Om Forudbestillinger & Efterlysninger…”

  1. Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s